Ord & Vin - Aftenforedrag i klosteret

Ord & Vin -
aftenforedrag i klosteret

Ord & Vin – aftenforedrag i klosteret” er et nyt foredragsformat i Sct. Mariæ Kirke, hvor vi åbner klosterdøren om aftenen ind til de stemningsfulde klostergange og byder indenfor til en aften, der skal gøres os klogere på et aktuelt, spændende emne – gerne belyst teologisk eller ud fra kristendommens perspektiv på verden og tilværelsen.

Til “Ord & Vin” er der højt til loftet, ånden er fri, og tanken er, at vi alle skal gå klogere fra klosteret og tilbage ud i verden og hverdagen. Mennesket lever som bekendt ikke af “Ordet” alene, og derfor vil det være muligt at købe et glas vin eller en klosterøl for en flad 20’er til hvert foredrag.

Alle foredragene foregår – hvis ikke andet er anført - i Laxmandssalen og enhver er naturligvis velkommen.